Problemer med at opdatere regnskabstal?

 

Her er et par forhold, du bør tjekke, inden du ringer til budget123 - det vil hjælpe os med at hjælpe dig:

For at budget123 kan kommunikere med jeres regnskabssystem har vi installeret en Windowsservice kaldet DataQueryService. Der er kun forbindelse mellem systemerne, hvis denne service kører.

Du kan se, om den kører ved at gå ind på den server/computer, hvor dit regnskabssystem er installeret og finde DateQueryServicen i Windows' serviceoversigt. Genstart evt. servicen og prøv at opdatere igen. Det er endvidere vigtigt, at klokken på den computer, hvor DataQueryServicen er installeret, er sat rigtigt.

Generelle forudsætninger for, at der kan hentes data ud af dit regnskabssystem

  • Kører DataQueryServicen som beskrevet ovenfor?

  • Er klokken på den server/computer, hvor DataQueryServicen er installeret, sat korrekt?

  • Er port 2103 åben for udgående trafik i jeres firewall?

Kontroller endvidere

  • Har I fået ny server? Hvis ja skal der sikkert rettes i integrationen mellem regnskabssystemet og budget123.

  • Er der flyttet rundt på database eller andre filer, der har tilknytning til dit regnskabssystem?

  • Har I fået lavet tilretninger til regnskabssystemet siden sidste gang, I kunne opdatere budget123 med regnskabtal?

  • Er licensen til dit regnskabssystem udløbet? Licensens skal fornys før budget123 kan hente data.

  • Får du en besked fra dit regnskabssystem, så snart du er logget ind? Denne besked kan budget123 sikkert ikke komme forbi, og der skal sikkert foretages indstillinger der gør, at denne besked forsvinder.

  • Har I password på regnskabsfilen? Hvis ja: Slå dette password fra, og prøv igen at opdatere.

  • Hvis alle brugere har regnskabssystemet åbent, kan budget123 måske ikke få adgang. Luk selv regnskabsprogrammet, eller bed en af dine kollegaer hoppe af og prøv igen.

Prøv budget123

Se dig omkring i budget123.

Få en præsentation

Se hvad du kan med budget123.

Bestil budget123

Kom hurtigt i gang med budget123.