Manual | Brugerrettigheder > Globale indstillinger

Roller

 

 

Sådan arbejder du med Roller

I budget123 kan du oprette forskellige Roller. Rollerne kan anvendes i relation til forskellige brugere, så hver bruger tildeles en rolle, der definerer hans/hendes rettigheder. Alternativt kan du som single-bruger vælge at anvende rollerne i relation til de forskellige arbejdsprocesser, du har i budget123.

Rolleoversigt

Eksempel på tildeling af rolle

For hver rolle kan du angive rettigheder (læse-/redigere-/oprette-/slette- osv.) i relation til Modeller, Konti, Dimensioner og Menupunkter. Det betyder, at du hurtigt kan oprette f.eks. en rolle til hver afdelingsleder og afgrænse denne, så han/hun kun kan budgettere på sin egen afdeling, måske endda kun på enkelte finanskonti. Når budgettet så er lagt, ændres rettighederne til en læse adgang, og den enkelte afdelingsleder kan nu løbende hente en budgetopfølgning på sit område.

Roller

Vil du herefter gøre det ekstra simpelt for f.eks. afdelingslederen, skjuler du alle de menupunkter (under Sider & funktioner), han/hun ikke har behov for at kunne tilgå.

Lås budgettet for redigering

Via rollerne kan du også låse og åbne mulighederne for at ændre i budgettet. Når budgettet er vedtaget, låser du det for at hindre utilsigtet redigering af tallene. Du kan både låse det for dig selv, for alle andre eller blot for enkelte brugere. På modellens navn, som linker til modeloversigten, kan du se, om det aktive budget er låst for redigering.

Opret ny rolle

Du starter med at oprette en Rolle fra Roller under Globale Indstillinger. Giv rollen et passende navn og en passende beskrivelse i forhold til, hvem/ hvad rollen skal anvendes af/ til. Du angiver rettighederne på fanebladene Modeller, Konti, Dimensioner, Sider & funktioner samt Standardindstillinger.

Modeller
Her angiver du, hvilke af jeres eksisterende modeller, rollen skal have rettigheder til at kunne læse, redigere eller slette.

Konti

Her har du mulighed for – på hver eneste finanskonto – at give rollen rettigheder til at kunne læse eller redigere indholdet på kontoen. Hvis modellen er låst mod redigering, så følger naturligvis også en låsning af de enkelte konti.

Dimensioner

Her vælger du, hvilke af jeres afdelinger, bærere, formål og lignende rollen skal have adgang til at læse/redigere.

Sider og funktioner

Herunder finder du en liste med alle dashboards, rapporter, specifikationer, menupunkter og funktioner fra budget123. Det betyder, at du her kan redigere rettighederne f.eks. for en hel kontogruppe på en gang eller fjerne et helt område fra rollens menu i budget123.

Bemærk

Du skal fjerne brugerens læserettigheder til Brugere & rettigheder, hvis du på anden vis har begrænset rollen, da brugeren ellers vil kunne bruge rollen til at give sig selv adgang igen.

Standardindstillinger

Her angiver du, hvilken indstilling rollen som default skal tildeles, f.eks. hvis der oprettes en ny model, eller der oprettes en ny konto i regnskabsprogrammet.

Husk at gemme rollen og tildele den til den rette bruger.

BrugerrettighederGlobale indstillinger

  • Brugerrettigheder

    Brugerrettigheder Da budget123 er webbaseret, understøtter systemet dels samarbejdet på tværs af virksomheden, dels samarbejdet[...]

  • Dimensioner

    Dimensionskartoteker - Afdelinger, bærer, formål, kunder og varer Hvis du anvender dimensioner i dit regnskabssystem,[...]

  • Ekstra Bruger

    Ekstra Bruger   I budget123 er det oplagt at have flere Brugere med forskellige rettigheder.[...]

  • Enheder og valuta

    Enheder og valuta Se film om emnet Du har fire valutapakker til din rådighed, nemlig[...]

  • Globale indstillinger

    Globale indstillinger   Globale indstillinger (tandhjul øverst til højre)Her finder du rygraden i budget123 –[...]

  • Integrationsindstillinger

    Integrationsindstillinger   Indstillingerne går på integrationen mellem budget123 og dit regnskabssystem. Først fremgår det, hvilke[...]

  • Kontoplan

    Kontoplanen   Kontoplanen er bestemmende for den struktur, du finder i budget123. Kontoplanen kommer direkte[...]

  • Løse konti

    Løse konti   Findes der "løse" konti i din kontoplan, dvs. konti, som ligger uden[...]

  • Ret adgangskode

    Ret adgangskode   Klik på dit brugernavn i øverste højre hjørne. Du føres nu ind[...]

  • Sideindstillinger

    Sideindstillinger   Når du eksporterer f.eks. Dashboards og Rapporter til Excel eller PDF for at[...]

  • Systemkonti

    Systemkonti Under Systemkonti finder du de regler, der sikrer en regnskabsmæssig korrekt behandling i de[...]

  • To-faktor-godkendelse

    To-faktor-godkendelseSom et ekstra sikkerhedslag, kan du aktivere tofaktorgodkendelse for alle brugere af budget123, report123 eller[...]

  • Værdiregulering

    Værdiregulering Fjern likviditetseffekt fra driftskontoen Likviditetsegenskaben Værdiregulering kan du tildele en driftskonto, hvis du vil[...]

  • Virksomhedsoplysninger

    Virksomhedsoplysninger Ved at klikke på virksomhedens navn øverst til højre, finder du Stamoplysninger, oversigt med[...]