Manual | Globale indstillinger
Ved at klikke på virksomhedens navn øverst til højre, finder du Stamoplysninger, oversigt med Brugere og de Aftaler som vedrører licensen.
Virksomhedsoplysninger
Her kan du finde og redigere stamoplysninger om Virksomheden. Oplysningerne anvendes bl.a. udskrifter, men også til beregninger, så ret dem endelig hvis de ikke er korrekte.
Virksomhedsinformation indeholder stamoplysninger om din virksomhed.
De vigtigste oplysninger er Navn og Start på virksomhedens regnskabsår.
Virksomhedsnavnet anvendes som ‘header’ på de udskrifter, du genererer i budget123.
Det er meget vigtigt, at regnskabsperiodens start er indstillet korrekt, da budget123 anvender denne oplysning til at finde og beregne primoværdierne (åbningsposterne) i dit regnskabssystem. Og standardvisningerne vil også relatere til denne periodestart i forhold til års- og kvartalsvisninger.
Abonnementstatus
Under abonnementsstatus findes alle relevante oplysninger om den gældende aftale med budget123. Siden giver et komplet og gennemsigtigt overblik over både de administrative detaljer, faktureringsdata og fremtidige betalinger.
Her findes konkret information og indstillinger for følgende:
Faktureringsoplysninger
Viser det registrerede CVR-nummer, EAN-nummer samt faktura-e-mail. Det er også direkte på denne side, at faktura-e-mailen og EAN-nummeret kan ændres og opdateres ved behov.
Kommende betalinger
Et økonomisk overblik, der viser datoen for næste faktura, det månedlige beløb eksklusiv moms, samt det samlede beløb til betaling uden moms.
Abonnementsdetaljer
Et overblik over de tegnede abonnementer, herunder den gældende månedspris, tilknyttet bruger/firma samt præcise fra- og til-datoer for abonnementerne.
Opsigelse
Det er ligeledes i denne sektion, der findes mulighed for at administrere og opsige abonnementet.
Brugere
alle Brugere som er oprettet i licensen er listet her, og du for hver enkelt angive stamoplysnigner og fx vælge sprog. Du kan læse mere om Brugere og Roller her.
Licensvilkår
De aftaler som anvendelsen af budget123 (budget123+ eller report123) er betinget af, finder du her. Først finder du Licensaftalen og som appendix til den finder du Databehandleraftalen. Databehandleraftalen vil automatisk være udfyldt med de oplysninger du har angivet for virksomheden.
Log (Aktivitetshistorik)
Log-funktionen fungerer som systemets kontrolspor og er et vigtigt værktøj til at sikre sporbarhed og gennemsigtighed. Her registreres alle væsentlige handlinger og ændringer, der foretages i budget123.
Loggen er særdeles brugbar til intern kontrol samt ved fejlfinding. Den giver svar på følgende:
-
Hvem har foretaget ændringen? Hver registrering er knyttet til en specifik bruger.
-
Hvad er der blevet ændret? En beskrivelse af selve handlingen (f.eks. opdatering af en specifik indstilling, sletning af data eller synkronisering med regnskabssystemet).
-
Hvornår skete det? Alle handlinger er forsynet med et præcist tidsstempel med dato og klokkeslæt.
Dette sikrer, at der altid er fuldt overblik over, hvordan og hvornår budgettets forudsætninger eller systemets opsætning senest er blevet redigeret.
