Sådan opretter du en ny bruger
Vælg brugertype
Klik på [Opret ny bruger], og angiv først, hvilken brugertype der skal knytte sig til licensen. En bruger af budget123 kan være en af følgende fire typer:
DomæneManager
En Domænemanager vil typisk være en systemadministrator i en større organisation, og denne brugertype har rettigheder til at oprette andre domænemanagere, managere, multibrugere, brugere, domæner og nye licenser.
Manager
En Manager kunne være en afdelingsleder eller administrator fra et mindre revisionshus. Managere har typisk kun adgang til ét domæneniveau og rettighed til at oprette multibrugere, brugere og nye licenser.
Multibruger
En Multibruger er en bruger, der har direkte adgang til flere licenser, fx et bestyrelsesmedlem eller en direktør, som med ét login har adgang til flere virksomheder under samme koncern.
Bruger
Typen Bruger tildeles personer, der skal arbejde med budget123 for én specifik virksomhed. Hver enkelt bruger i en licens kan tildeles en rolle, som definerer brugerens rettigheder i licensen.
Vælg licenstype
Når du har brugertypen på plads, skal du vælge licenstype. Licenstypen definerer, om det er en intern eller ekstern licens, og om licensen er til budget123 eller report123.
Budget123Intern
En Budget123Intern er budget123 med fuld funktionalitet. Du skal være administrator for at kunne logge ind. Licenstypen er typisk indeholdt i en mængdeaftale og afregnes derfor ikke særskilt. Hvis kunden selv skal have adgang, kan licensen konverteres til en Budget123Extern.
Budget123Extern
En Budget123Extern er budget123 med fuld funktionalitet. Du kan logge ind uden at være administrator. Vær opmærksom på, at denne licenstype som udgangspunkt bliver faktureret. En anden mulighed er Budget123Intern, som kun giver administratorer adgang og ikke afregnes stykvis.
Report123Intern
En Report123intern er report123. Du skal være administrator for at kunne logge ind. Licenstypen er typisk indeholdt i en mængdeaftale og afregnes derfor ikke særskilt.
Report123Extern
En Report123Extern er til report123. Du kan logge ind uden at være administrator. Vær opmærksom på, at denne licenstype som udgangspunkt bliver faktureret. En anden mulighed er Report123, som kun giver administratorer adgang og ikke afregnes stykvis.