Diagrammer i koncernen

I koncernlicensen, finder du i menuen til venstre, punktet Dashboard. Her kan du oprette og udvælge grafiske elementer, der hurtigt giver dig et overblik.
Når du vil oprette eller redigere et diagram har du forskellige typer data, du skal fastsætte. Du kan løbende se, hvilken betydning dine beslutninger har for diagrammet direkte i redigeringsvinduet. Ved at vise forskellige grafer, opnår du en større og bedre forståelse af koncernen. 

Klik på opret diagram for at designe et helt nyt grafisk element, eller hold musen over et eksisterende diagram og vælg rediger. I toppen af siden kan vælge hvilke diagrammer du vil have vist, og ved drag'n'drop vælger du diagrammernes indbyrdes placering.

Du kan også ændre størrelsen på diagrammerne ved at trække i de dobbelt-streger som fremkommer ved at holde musen over diagrammet.

Design dit eget diagram

Først skal diagrammet have en titel. Vi anbefaler, at du navngiver dit diagram så det er tydeligt hvad det omhandler, både for dig selv og for dine samarbejdspartnere. I datatype kan du vælge, om der skal være fokus på koncern eller datterselskab. Hvis du vælger, at du vil fokusere på datterselskab, skal du vælge, hvilken du vælger at følge i virksomhedslisten. Vælg så diagramtype, visning og konto.

Husk at du kan vælge/taste en farvekode for hver dataserie, ved at klikke på de farvede kasser.

Prøv budget123

Se dig omkring i budget123.

Få en præsentation

Se hvad du kan med budget123.

Bestil budget123

Kom hurtigt i gang med budget123.